Busturen

(fortsættelse af sidste indlæg)

Efter min dansk eksamen skulle jeg jo fortælle om mit 12 tal til Tobias. Jeg sad i bussen sammen med Sasja, vi var på vej ind til byen. - så ringede Dennis (Dennis er Tobias' anden halvdel) mens Tobias klippede hæk (jeps, teenage dreng som elsker havearbejde). Men Dennis skulle også lige høre hvordan det hele var forløbet. Så jeg fortalte ham jo den gode nyhed og spurgte så efter Tobias.

Tobias: "HALLÅ!"
Rebekka: Hey Tobias, hva' så? Høre du klipper hækken helt lige!"
Tobias: "Altid da! Nå hvordan gik det så med det dansk?"
Rebekka: "Jeg kan i hvert fald sige vi har samme gennemsnit nu.."

Stilhed fra den anden ende...

- og så høre man bare "NAR!"

hahahahahaha åårh ja det var hans reaktion - genialt! Han er nok min allerbedste ven.

//Julefrokosten 2012 - Rebekka og Tobias♥//

Sasja og jeg sad så i bus 1A vogn-nr. 474. Pludselig bremser bussen hårdt op og man mærker et ordentligt stød! "Ieehhgiihh BUM!" (lyd-effekter, du ved).. Nå men du skulle have set folks reaktioner - hahah! ..
Ej undskyld! De var bare fuldstændig skrækslagene og meget rystede - og det var ikke så slemt igen. Altså jeg tog det i hvert fald ganske roligt. No worries! Jeg tog det måske lidt for roligt, for der kunne jo være sket noget meget frygteligt, men så langt tænkte jeg bare ikke.. Hahah jeg er måske en smule dum, men det var jo altså ikke værre end at vi kunne køre igen 5-7 minutter efter.. Jeg tror virkelig at der var nogle som havde en masse forfærdelige scenarier i hovedet..
Folk bekymrer sig for meget! Bekymrer sig unødvendigt.